I mange år er der fra danske politikere blevet talt varmt om et fælles EU-pantsystem, men meget modstand fra andre medlemslande gør det svært at få indført.
Af Casper Pagh
Idéen om et fælles EU-pantsystem for flasker og dåser virker til at være død.
Til trods for at fokusset på bæredygtighed og klima bliver større og større i de europæiske lande, kommer du ikke til at kunne pante din danske Faxe Kondi-flaske i et italiensk supermarked.
En række danske EU-parlamentarikere sagde ellers op til valget i 2019 i en artikel på dr.dk, at de ville presse ekstra hårdt på for at få oprettet et fælles EU-pantsystem. En af dem var Asger Christensen fra Venstre. Han har dog efter lidt over to år i parlamentet mistet meget af troen på projektet.
”Jeg må sige, at det efterhånden ser sværere og sværere ud, selv om jeg stadig har en idealistisk tro på et system i EU, som vi kender det i Danmark,” siger han.
Og det overrasker ham, at der ikke har været mere velvilje fra Kommissionens side på området.
”Jeg må jo nok erkende, at efter jeg blev valgt ind, har jeg været overrasket over, at der ikke på noget tidspunkt er kommet bare et lovforslag om et fælles EU-system,” siger han.
Han nævner i øvrigt pantfrie dåser fra Tyskland, som et stadigt stort problem. I en stor affaldsindsamling af Danmarks Naturfredningsforeningen i 2019 indsamlede man hele 110.000 tomme dåser. Af dem var 74 procent uden pant.
Ikke kun miljøet ville have gavn af et fælles system
I drikkevareindustrien oplever man ligeledes udfordringer med et manglende fælles system. Blandt andet ved lange ventetider, sprogbarrierer og ukendte markeder. Det kan især ramme mindre virksomheder, som ikke har ressourcer til ekstern hjælp.
Det gælder blandt andet Ægte Studios. Her laver de poptails, som er cocktails med brus i glasflasker. I øjeblikket er virksomheden ved at eksportere til blandt andet Tyskland, men det er dog ikke en komplet succeshistorie.
For mens Ægte Studios’ poptails allerede sælges i danske butikker, virker udsigten til at komme på de tyske hylder lang. I hvert fald har de nu siden slutningen af juni ventet på godkendelse til pantmærkning i Tyskland, og langsomme pantsystemer som i Tyskland irriterer medejer Christian Nordbeck Sørensen.
”Et eller andet sted er det jo åndssvagt, at man skal sætte sig i så mange forskellige systemer fra land til land, når ventetiden er så lang. I Danmark ventede vi kun omkring syv dage på vore pantmærkning,” siger han.
En alt for stor omkostning for mange lande
Selv om en række politikere talte varmt om et fælles system i 2019, var forsker i EU’s indre marked ved Københavns Universitet Jens Ladefoged Mortensen allerede dengang skeptisk.
Her nævnte han omkostninger ved oprettelsen af et stort system som en stopklods for mange medlemslande. Det holder han fast ved.
Han peger dog på, at et stadigt flere direktiver med bæredygtighedskrav, som skal tvinge stater til at oprette sine egne genbrugssystemer, er på trapperne fra EU.
”Der er direktiver på vej til alle lande, hvor der blandt andet indgår bæredygtighedskrav. Arbejdet er i gang,” siger Jens Ladefoged Mortensen fra Københavns Universitet.
Sådanne lovgivningsprocesser tager dog tid, hvorfor han først tror, at de store ændringer først vil være synlige i 2030.
Færre plasttyper og bedre teknologi til sortering
Når en dør lukkes, må en ny åbnes. Det er den tilgang som Asger Christensen fra Venstre går videre med i sin daglige gang i EU-parlamentet.
Han fortæller, at der lige nu arbejdes på at mindske antallet af plasttyper, hvilket skal gøre det nemmere at sortere med forbedret teknologi på området. Lige nu er omkring 120 lovlige i EU, men ifølge ham går man efter at komme helt ned på kun 10 forskellige typer.
”Vi har meget indflydelse hernede, og bare for fem år siden blev der ikke snakket miljø. Det gør der nu, og derfor tror jeg også på, at vi kommer til at gøre gode ting for miljøet,” siger Asger Christensen.
